Hønsehuse
Hønsehuse kan bygges på utrolig mange måder. Jeg har gennem 15 år bygget mange hundrede hønsehuse for kunder og er den mand i Danmark, der har bygget flest – det kan jeg godt garantere. De mange huse har givet mig en stor erfaring i, hvordan de bedst bygges og hvilke løsninger der er optimale. Jeg vil her fortælle og vise dig en masse om at bygge et godt hønsehus.
Andre artikler om hønsehuse
-
Hønsehus model Hyggelig
3.995 kr. Tilføj til kurv -
Hønsehus model Nordsjælland
3.595 kr. Tilføj til kurv -
Hønsehus model RulleMarie
3.195 kr. Tilføj til kurv -
Hønsehus model Viking
3.195 kr. Tilføj til kurv -
Hønsehus model Hobbit
3.795 kr. Tilføj til kurv -
Hønsehus model Premium
5.795 kr. Tilføj til kurv -
Hønsehus model Villa
4.399 kr. Tilføj til kurv -
Hønsehus model XXL MEGA
8.795 kr. Tilføj til kurv -
Hønsehus model XXL
6.300 kr. Tilføj til kurv -
Hønsehus model Stor
4.200 kr. Tilføj til kurv
Et hævet hønsehus
Man kan med fordel hæve hønsehuse over jorden. Det beskytter mod fugt og kulde fra jorden. Desuden har skadedyr sværere ved at komme ind i huset. Jeg hæver dem som regel 40-50 cm over jorden. Så kan man nemt muge ud ved at køre en trillebør hen under huset.
Man etablerer en lille hønsestige, så hønsene kan gå op i huset.
Hvad skal der være i et hønsehus
Indretningen i hønsehuset er der også en masse at sige om.
Siddepinde
I huset skal der først og fremmest være siddepinde. Det er her hønsene sover om natten. Siddepindene monteres bedst i en højde på 30-40 cm over gulvet af hønsehuset. Det sikrer at de fleste hønseracer kan flakse op på dem og de kan gå under pindene, når de bare går rundt i huset. Der skal være 1 m siddepinde pr. 5 høns. De sidder typisk tæt op af hinanden når de sover.
Siddepindene anbefaler jeg bliver lavet af firkantet lister på 2×3 cm. Sørg for at skære hjørnerne af de firkantede lister – så de ikke er skarpe for hønsefødderne. Ved brug af firkantet siddepinde, kan hønsene også hvile deres bryst på pinden. Ved brug af runde sidepinde, skal hønsene bruge flere kræfter for at holde sig fast. Placer siddepindene længst væk fra hønselemmen. Det sikrer at hønsene ikke får træk når de sover. Man kan også montere siddepinde i flere niveauer, så nogle sidder højere en andre. Monter dem forskudt så hønsene ikke sidder og skider ned på hinanden.
Redekasse
Der skal være en redekasse i hønsehuset. Den skal have et ca. mål på 45 cm i bredden / 35 cm i højden og 25 cm i dybden. Det er en god størrelse for en æglægningskasse. Hønen kan vende sig i den. Hvis redekassen bliver for stor, vil hønen ikke føle sig beskyttet. De vil helst lægge æggene i et småt, roligt og mørk område.
LÆS OGSÅ: Redekasser til høns
Undgå træk i hønsehuset
Når høns sover kan de ikke tåle træk. Det er derfor vigtigt at sørge for, at huset er tæt og at der er luftstille i hønsenes bolig. De kan godt tåle hård kulde, men ikke træk. Det er derfor en god idé at tætne sprækker m.v. Hvis du vil teste dit hønsehus for træk, så placer et sterinlys i huset og se på flammen. Den vil afsløre om der er luftstille. Det anbefales kun at have en udgang i hønsehuset, så flere udgange vil kunne forårsage træk.
Man kan lave et vindfang på sit hønsehus – det mindsker træk ved indgangshullet til hønsehuset. Det er ligeledes vigtigt, at hønsehuset er tørt. Gulvet kan med fordel forsynes med træspåner.
Udluftning i huset
Høns har brug for rigtig meget ilt og det er derfor vigtigt, at der er god udluftning i hønsehuset – uden at det trækker ! Hvis du lukker huset med en hønselem om natten, så er det nødvendigt at bore et hul og montere en ventilationsrist på huset, så der kan komme frisk luft ind.
Hvor stort skal hønsehuset være
Hønsene bruger nærmest kun huset når de skal sove eller når de skal lægge æg. Desuden går de ind i huset hvis der er rigtig dårligt vejr. Resten af tiden vil de hellere være ude og søge føde og undersøge omgivelserne. Så det er begrænset hvor meget de opholder sig i huset. Jeg anbefaler at man som minimum har 1 m2 hus pr. 5 høns. Det er plads nok til deres behov, men der sker ikke noget ved at det er større.
Skal hønsehuse isoleres
Jeg anbefaler IKKE at isolere hønsehuset af den simple grund, at hvis du skulle få angreb af hønselopper eller blodmider, så er det næsten umuligt at få skadedyrsbekæmpet dem, da de kan gemme sig i isoleringen. Desuden kan høns sagtens tåle den danske vinter. Som jeg plejer at sige, så har høns den samme fjerdragt som vilde fasaner der går ude hele året, uden at have et hus at gå ind i.
Lys i hønsehuset
Det er en god ide at have et vindue i hønsehuse. Det giver dem lys til at orientere sig, når de bevæger sig rundt. Desuden er det sådan, at jo mere lyspåvirkning en høne får, jo flere æg lægger den. Af den grund kan det også give flere æg om vinteren, hvis man har en elektrisk pære tændt i huset som tænder en time om morgenen indtil det bliver lyst, og en time om aftenen når mørket falder på. Hønsene får af gode grunde mindre lyspåvirkning om dagen i vintermånederne.
Placering af hønshuset
Når du skal placere hønsehuse i haven, vil jeg anbefale dig at sætte det et sted hvor der er lidt læ. Desuden er det bedst at det ikke står i fuld skygge hele dagen, da huset så kan blive koldt og fugtigt. Solen må gerne ramme huset nogle timer om dagen. Omvendt vil fuld sol på huset hele dagen resultere i et for varmt hønsehus.
Et hus der ikke er renset i noget tid kan godt lugte lidt, så tag hensyn til dine naboer. De fleste kommuner har en lov om, at der skal være 2,5 m til skel.
LÆS OGSÅ: Alt om hønsegårde
Køb Hønsehus
Udsendelser om hønsehuse
Herunder har jeg samlet nogle udsendelser om hønsehuse. Du får en masse nyttig information om hønsehuse ved at se dem.
Emner om høns
Hønseracer
Isa Warren
Isa Brown
Grønlægger
Lys Sussex
Mørk Sussex
Kønigsberger
Tværstribet Skovhøne
Sort Skovhøne
Welsumer
Hvid Italiener
Gylden Enghøne
Mørklægger