✓ Vejledning

✓ Klik & Hent

✓ Vaccinerede høns

✓ Vejledning

✓ Klik & Hent

✓ Vaccinerede høns

Rengøring af hønsehuset

Det er klogt at sørge for rengøring af hønsehuset en gang imellem. De sikrer hønsenes trivsel og gør dem både mere tilpasse og produktive med hensyn til æglægning. 

1. Fjern først alt hønse møg, strøelse og halm fra huset. Husk at det kan bruges som gødning i din have.

2. Fej så hele huset ned for spindelvæv, støv, snavs og evt. utøj. Vær grundig så du også får evt. æg fra skadedyr med ud. Du kan hvis du er meget grundig slutte af med at støvsuge huset. Det er effektiv rengøring af hønsehuset, hvis der f.eks. skulle gemme sig hønselopper i revner og sprækker.

3. Hvis du har mistanke om at der er lopper eller blodmider i huset, så vil jeg anbefale dig, at spraye huset indvendigt med Staldchok. Spray i alle hjørner og sprækker – under siddepinde og i redekassen. Det er her utøjet holder til. Luk derefter hønsehuset helt af i nogle timer. Bloker alle åbninger, ventilationer og hønselem og lad det stå nogle timer. Luft derefter godt ud i huset.

LÆS OGSÅ: Bekæmpelse af blodmider

4. Nu er det tid til at få rent strøelse ind i huset. Fordel et 5 cm tykt lag træspåner i bunden af huset. Læg også gerne et par centimeter spåner i redekassen og placer derefter halm eller hø ovenpå i redekassen. Hvis du har opdaget utøj i forbindelse med rengøring af hønsehuset (lopper eller mider), så bland staldren pulver i træspånerne. Ca. 2 gode håndfulde pr. km2. Staldren er helt ufarligt for hønsene.

5. Rengør foder og vandbeholderne med opvaskermiddel og vand. Brug evt. en skuresvamp til at få dem helt rene. Der kommer tit alge belægninger på vandtruget og her er en skuresvamp rigtig god til at få dem væk. 

Nu er du klar til at lade dine høns nyde de nye rene omgivelser i hønsehuset.

Hvis dit hønsehus er egnet til det, kan du også bruge en højtrygsrenser til at spule huset med vand. Det er en meget effektiv måde at få alt skidt og snavs væk på. 

Hvor tit skal jeg foretage rengøring af hønsehuset

Der er stor forskel på, hvor tit folk renser deres hønsehus. Det afhænger af størrelsen på huset, og hvor mange høns man har. Jeg plejer at sige, at et hønsehus jo ikke er et marsvinebur som man har indenfor. Der sker ikke noget ved, at der ligger lidt hønsemøg på gulvet af hønsehuset – så længe det bare er tørt. Strøelsen i huset suger fugten ud af hønsemøget, og når det er tørt, så lugter det ikke. 

En tommelfingerregel er at rengøre huset hver 3 uge. og så kan man lave en hovedrengøring et par gange om året. 

Hold hønsehuset tørt

Det er vigtigt at holde hønsehuset tørt. Skift strøelsen i bunden af huset når du udfører en rengøring af hønsehuset. Så får man meget fugt ud. Vi anbefaler at bruge træspåner som bundlag i hønsehuset, da det suger godt. Det afføring en høne skal af med kommer hovedsageligt om natten. Faktisk 90 % af alt afføring sker om natten, når hønen sidder og fordøjer dagens fødeindtag. 

Ventilation i hønsehuset

Det er godt at sørge for god udluftning i hønsehuset. Hønsene afgiver en del varme og det kan godt udvikle fugt i huset. Installer gerne en udluftningsrist i hønsehuset – i samme side som hønselemmen. Derved undgår du gennemtræk, som hønsene ikke har godt af. 

LÆS OGSÅ: Alt om hønsehuset

Rengøring af hønsehuset - Utøjsbekæmpelses midler

Rengøring af hønsehuset
Staldren - et pulver der bekæmper utøj i hønsehuset
Rengøring af hønsehuset
Staldchok - Spray dit hønsehus mod utøj

Køb ting til rengøring af hønsehuset

LÆS OGSÅ: Pasning af høns
LÆS OGSÅ: Besøg Hønsebyen