Salg af Tværstribet Skovhøne. Køb dine næste høns hos os. Vi har mange forskellige høns til salg bl.a. den populære Tværstribet Skovhøne.
Alle høns er vaccineret og lige klar til æglægning. Læs mere om Tværstribet Skovhøne herunder.
Tværstribet Skovhøne – også kaldet Sperber – er en af de mest populære høner vi sælger. Det er en virkelig dejlig høne med en utrolig flot fjerdragt. Dens tværstribet fjerdragt gør den helt unik at se på i hønsegården. Sorte og hvide striber overalt på hønen. Desuden er den rolig og er et godt bud på en perfekt havehøne. Den kan typisk holdes inde bag hegn på 140-160 cm i højden og er ikke flyvsk.
Det er en mellemstor høne, som typisk holder sig på jorden. Dens rolige væsen betyder, at den kan blandes med andre hønseracer, hvis man ønsker en blandet hønseflok. Og så er det også en social og nysgerrig høne, der gerne vil se, hvad deres ejer går og laver i haven. Hvis du f.eks. går og river haveaffald sammen, vil de tit komme over for at være med og se om der er noget spændende i jorden.
Tværstribet Skovhøns kan godt blive tamme.
Æglægning
Hønsene starter typisk med at lægge æg når de er 20-22 uger gamle. Ligesom med andre høns vil æggene være små i starten og blive fuld størrelse i løbet af en måneds tid. Det er en god æglægger og man kan forvente 280 – 320 æg årligt under optimale forhold. Æggene er brune og størrelsen på æggene er mellem til large.
Tværstribet Skovhøne er en krydsningshøne. Den har gennem årelang avlsarbejde opnået en meget effektiv æglægning på op til 320 æg årligt. Den har også et familiemedlem der hedder Sort Skovhøne. Disse høns er fuldstændig ens med Tværstribet Skovhøne, men de har bare en sort fjerdragt med gyldne halsfjer. De 2 racer er der mange som blander, så de får en harmonisk hønseflok.
Alt i alt er Tværstribet Skovhøne høns en virkelig smuk og hyggelig race, der er meget værdsat for dens sort / hvid stribede fjerdragt og for dens mange lagte æg. Det er en god tilføjelse alle der ønsker en god havehøne. Med den rette pleje og opmærksomhed kan Tværstribet Skovhøne give mange år med glæde og selskab. Du kan opleve hønsene i vores hønseby.