Salg af Blomsterhøne. Køb dine næste høns hos os. Vi har mange forskellige høns til salg bl.a. den smukke porcelænsfarvet Blomsterhøne.
Alle høns er vaccineret og lige klar til æglægning. Læs mere om Blomsterhøns herunder.
Porcelænsfarvet Blomsterhøne – er utrolig dekorativ med dens 3 farvede fjerdragt. Fjererne er brune, sorte og hvide og i hønseverdenen kalder man den kombination for porcelænsfarvet. Dens fjerdragt gør den helt unik at se på i hønsegården. Blomsterhøns er en rolig race og er et godt bud på en god havehøne. Den kan typisk holdes inde bag hegn på 140-160 cm i højden og er ikke flyvsk.
Det er en mellemstor høne, som typisk holder sig på jorden. Dens rolige væsen betyder, at den kan blandes med andre hønseracer, hvis man ønsker en blandet hønseflok. Og så er det også en social og nysgerrig høne, der gerne vil se, hvad deres ejer går og laver i haven. Hvis du f.eks. går og river haveaffald sammen, vil de tit komme over for at være med og se om der er noget spændende i jorden.
Blomsterhøns kan godt blive tamme.
Æglægning
Hønsene starter typisk med at lægge æg når de er 20-22 uger gamle. Ligesom med andre høns vil æggene være små i starten og blive fuld størrelse i løbet af en måneds tid. Det er en ret god æglægger og man kan forvente 250 – 290 æg årligt under optimale forhold. Æggene er lysebrune og størrelsen på æggene er mellem til large.
Porcelænsfarvet Blomsterhøne er en krydsningshøne. Avls linjen består bl.a. af Skåne Blomsterhøns og Rhode Island. Den har gennem et professionelt avlsarbejde opnået en meget effektiv æglægning på op til 290 æg årligt.
Alt i alt er Blomsterhøns en virkelig smuk og hyggelig race, der er meget værdsat for dens 3 farvet fjerdragt og for dens mange lagte æg. Det er en god tilføjelse alle der ønsker en god havehøne. Med den rette pleje og opmærksomhed kan blomsterhøns give mange år med glæde og selskab. Du kan opleve hønsene i vores hønseby.