Her kan du se Hellas høns. Tv2 sendte i foråret 2017 et nyt haveprogram – ‘ Hellas have ‘. Her følger man Hella Joofs drømme om at bo på landet. Et af hendes ønsker var at få lavet et godt og solidt hønsehus – bygget i genbrugsmaterialer. I programmet besøger Hella Hønsegården.dk og går på oplevelse i Hønsebyen for at få inspiration til hus og høns.
Projektet starter
Vi får en god snak om forskellige hønseracer og hun vælger en lille fin flok tværstribet Sperber med 3 høner og en hane som jeg har til salg. Derefter læsser vi nogle gamle genbrugsmaterialer af, som hun har haft liggende på hendes ejendom – bl.a. nogle fine brædder som har levet hele deres liv på en gammel eddikefabrik.
Jeg får frie hænder til at bygge et hønsehus – det skal dog bygges af genbrugsmaterialerne som hun har med – og jeg går straks i gang, for huset skal stå klar i programmet bare 2 dage efter….
Det færdige hus
2 dage senere skal jeg levere det færdige hønsehus til Hellas have. Hella ser først det færdige hus, da optagelserne er i gang og hun bliver rigtig glad. Klaus Bondam er også med i programmet og hjælper med at montere huset på det udvalgte sted. Jeg har også taget Hellas høns med, som hun valgte da hun besøgte Hønsebyen, og de bliver præsenteret for deres nye omgivelser.
Hønsehuset
Der er fin plads i huset til de 3 høner og hanen. Dyrene har tilgang mad og vand i huset og fodertrug og vandautomat er hævet fra gulvet for hyggiejen. Siddepinden er en firkantet håndsnittet lægte, som hanen straks skulle prøve.
Det store vindue på fronten giver masser af lys i huset, og vil fremme æglægningen. Der er monteret en udvendig redekasse så man nemt kan samle sine æg uden at skulle forstyrre hønsene i huset. Huset er forsynet med en hønselem som kan åbnes og lukkes udefra via et snoretræk.