Foder til høns
Foder til høns kan bestå af mange ting. Hvad spiser høns? Her får du en beskrivelse af nogle af de fødeemner, som er egnet som foder til høns.
I naturen lever høns af forskellige slags bær, frugt, grønne planter og forskellige slags frø. Desuden søger de animalsk føde i form af snegle, larver, orme, insekter osv.
Hvad spiser høns ?
Høns er nærmest altædende. De vil spise nærmest alt det du smider ind til dem. Det er dog en god ide at fodre med nedenstående foder typer, for at hønsene trives optimalt. De har brug for meget protein for at lægge optimalt med æg. Høns går mest efter konsistens og ikke så meget efter smag. Nogle få ting skal du helst undgå at give hønsene. Det er rå kartoffelskræller og avokado.
Fodring af høns
At fodre høns behøver ikke at være en videnskab. Hvis du ønsker den nemme løsning, så kan du bare købe en fuldfoder som er en sammensætning af alle de næringsstoffer som høns har brug for. Men i vores køkkenaffald og i vores have er der faktisk masser af gratis foder til de fjerdede venner – og de elsker det. Som tak får vi frisklagte æg, som ikke kan sammenlignes med dem vi køber i forretningerne. Her fortæller jeg dig om emnet – hvad spiser høns.
Anbefaling af foder til høns
Som foder til høns anbefaler jeg, at blande korn og æglægningspiller sammen i forholdet 1 del æglægningspiller og 2 dele korn. Dette forhold giver et godt resultat og er den mest økonomiske måde at få æg på. Hvis man skal starte hønsenes æglægning, er det en god idé i den første periode, at give halvt af hver.
En stor høne i fuld æglægning spiser ca. 140 g foder om dagen.
Fordøjelse af føden
Høns har som bekendt ingen tænder og sluger derfor alt sin føde. Hele herligheden lander i kroen – en pose under hønens hals som hønen fylder helt op. En høne kan fylde sin kro op på ca. en halv time. Høns overspiser ikke. Når kroen er fyldt op så stopper de med at indtage føde. Man har undersøgelser som viser, at fødens form og størrelse er meget vigtigere end smagen.
Hvor tit skal man fodre?
For at få det optimale antal æg fra dine høns, er det vigtigt at de aldrig løber tør for foder og vand. De fleste hønseracer overspiser ikke. Sørg derfor for, at der altid er foder ad libitum.
Nedenfor har jeg lavet en liste over de mest almindelige former for foder til høns.
Vi sælger foder til høns.
Fuldfoder til høns – 1 sæk
Tilskudsfoder i pilleform (æglægningspiller) blandet med hvede, til alle voksne æglæggende høns.
Antal netop nu: • 30 stk.
Pris pr. stk. 175 kr.
Køb foder til høns her
Foder til høns
Mest almindelige hønsefoder typer:
Fuldfoder
Fuldfoder er den nemmeste men også den dyreste foder til høns. Foderpillerne indeholder alle de proteiner og mineraler som høns har brug for. Fuldfoderet ligner kaninpiller og betår af korn, tørret grønt, vitaminer og mineraler og kød og fiskebenmel med et højt indhold af proteiner. Fuldfoderet indeholder altså både animalske og vegetabilske produkter og er den mest benyttede foder til høns.
Æglægningsfoder
Tilskudsfoder til æglæggende høns er også en pille som indeholder forskellige foderemner som er nyttige for æglægningen. Foderet er rigt på protein som er vigtigt for en effektiv æglægning. Hvis man oplever at hønsene sorterer æglægningspillerne fra – da de jo elsker korn – kan det blive nødvendigt, at fodre 2 gange om dagen – æglægningspiller om morgenen og så noget korn som de spiser helt op senere på dagen.
Korn - foder til høns
Høns elsker korn. Hvis de selv fik lov til at vælge menuen, så åd de korn frem for piller. Høns kan godt leve på korn alene, men hvis de skal være effektive æglæggere, skal man supplere med bl.a. æglægningspiller. Her på Hønsegården.dk fodrer jeg med hvede som er en fed nærende kornsort.
Majs - foder til høns
Majs er et godt foderemne til høns. Jeg bruger knækket majs som lidt ekstra forkælelse i min foderblanding. Hvis man vil fodre med majs, så skal man huske at majsen er en fed spise og må maksimalt være 1/4 del af den samlede kornblanding. Dog vil lidt mere majs om vinteren være godt, da majs indeholder gode nærringsstoffer og olier, som hønsene bruger til at holde varmen. Majs giver endnu gulere æggeblommer. Man kan også sagtens fodre med hele majs.
Madrester
Køkkenrester er et godt sublement til korn og piller. Dog må køkkenresterne kun udgøre 1/5 del af den samlede mængde føde, hvis det ikke skal gå ud over æglægningen. Gammelt brød, rester af madpakken, salat, pasta, frugt, grønsager osv. er høns glade for. – Ja så at sige alt fra køkkenet.
Hvad må høns ikke spise?
Rå kartoffelskræller og advokado – det er ikke godt for hønsene men er de kartoflerne kogte er det fint. Fordæret mad skal man heller ikke give til sine høns. Fødevarestyrelsen fraråder at fodre med madrester.
Grøntfoder - foder til høns
Hønsene har behov for grønt. Afklippet plænegræs æder de med største velbehag og græsset gør æggeblommerne dejligt mørkegule. Mælkebøtter, vejbred og anden ukrut er godt, samt blade og f.eks. nedfaldsæbler. Får hønsene lov til at gå frit i haven, finder de naturligvis selv alle disse fødeemner. Når det er vinter river jeg engang imellem nogle fodergulerødder som indeholder mange A vitaminer – det kan erstatte græs, ukrudt og blade i den kolde periode. Grønt er altså en god foder til høns.
Skaller - foder til høns
Knuste østersskaller sluger hønsene, og de bruges i kroen til at male korn og andre hårde fødeemner, så de kan fordøjes af hønen – Samme funtion som et møllehjul. Skallerne indeholder desuden kalk, som er med til at gøre æggeskallerne stærkere. Man kan sætte en lille skål skaller ind i hønsegården eller huset – så vil de selv indtage det de har behov for. (Regn med under 30 gram om måneden pr. høne). Hvis hønsene kommer frit ud i haven en gang imellem, så finder de selv småsten og sneglehuse m.v. – og har så derfor ikke i samme grad brug for skallerne.
Vildfugleblanding til høns - foder til høns
Hvis du virkelig vil være gode venner med dine høns, så giv den en håndfuld vildfuglefrø en gang imellem. Det elsker de og du kan betragte det som en slags slik.
Rosiner - foder til høns
Hvis der er noget høns kan lide, så er det rosiner. De spiser det som slik, og du kan få dine høns helt tamme ved at fodre dem med hånden. Rosinerne er fede og er også gode at give hønsene om vinteren, så de hjælper hønen med at holde varmen.
Foder til høns
Når du fodrer dine høns kan det være en god idé en gang imellem at strø noget af foderet lidt rundt, så hønsene skal søge efter maden. Det holder dem beskæftiget og ligner deres naturlige måde at skaffe føden på. Sørg dog for at hønsene spiser det strøede foder op i løbet af dagen, da det ellers kan tiltrække mus lignende. Vi sælger det bedste foder til høns.
HUSK at jeg også sælger hønsefoder, fodertrug og vandtrug – Gå til tilbehør her !
Du kan læse mere om, hvad det koster at have høns på kost her !
Vi har en hel hønseby med stor udstilling.
TIPS ! Man skal beregne ca. 10 cm pr. høne ved et firkantet fodertrug og 2,5 cm pr. høne ved et rundt fodertrug.
Håber du fik svar på spørgsmålet – hvad spiser høns.