Redekasser høns
Redekasser til høns: Hvis du holder høns, er det nødvendigt at give dem en redekasse. En redekasse er et sikkert, behageligt og privat sted, hvor dine høns kan lægge deres æg. Den er også med til at beskytte æggene mod skader og rovdyr, og det ligger dybt i en hønes instinkt, at lægge sine æg i et beskyttet område. I denne artikel vil vi dække alt, hvad du behøver at vide om redekasser til høns.
Hvorfor har høns brug for en redekasse?
Høns har brug for en redekasse af flere årsager. For det første giver den dem et sikkert og behageligt sted at lægge deres æg. Høns er mere tilbøjelige til at lægge æg i en redekasse end på jorden eller i andre områder af deres bur. Når hønsene lægger æg på jorden, er der større risiko for, at høns og andre dyr træder på dem, knuser dem eller æder dem.
En anden fordel ved at sørge for en redekasse er, at det gør det lettere for dig at samle æggene. Når hønsene lægger deres æg i en redekasse, kan du blot gå hen til redekassen og samle æggene op. Det er meget nemmere end at lede efter æg i hele hønsehuset eller i gården. Redekassen holder også æggene mere rene, end hvis de bare bliver lagt rundt omkring.
Sådan vælger du en redekasse til dine høns
Når du vælger redekasser til høns, er der et par ting, du skal huske på. For det første skal du vælge en redekasse, der har den rigtige størrelse til dine høns. Redekassen skal være stor nok til, at dine høns kan stå og vende sig rundt i den, men ikke så stor, at de bliver fristet til at bruge den som soveplads.
Du skal også vælge en redekasse, der er nem at rengøre. Høns kan være rodet, så det er vigtigt at vælge en redekasse, der let kan rengøres og desinficeres.
Endelig skal du overveje placeringen af redekassen. Du skal placere den i et roligt, mørkt og privat område af hønsehuset. Dette vil hjælpe dine høns til at føle sig trygge og sikre, mens de lægger deres æg.
Hvis høns sover i redekassen
Helt unge nyankomne høns kan i starten godt finde på at søge ind i redekasserne om natten for at søge tryghed. Det ændre sig dog typisk, når de bliver lidt ældre. Det er en god ide at prøve at forhindre hønsene i at sove i redekasserne, da de helst ikke skal få den vane. Spær evt. redekasserne af om natten.
Redekasse høns lav selv
Sådan bygger du en simpelt redekasser til høns
Hvis du er handy, kan du nemt bygge en redekasse til dine høns. Her er hvordan:
Materialer: Du skal bruge en plade og skruer
Skær træpladen i følgende stykker:
2 stk. plader på 35 x 25 cm til siderne
2 stk. plader på 45 x 25 cm til top og bund
1 stk. liste på 45 x 5 cm til fronten i bunden – så redekasse materiale og æg bliver i kassen
Saml de 4 sider til en kasse. Monter derefter listen i bunden på fronten, som sørger for, at redekasse materialet og æggene ikke falder ud.
Så har en passende størrelse redekasse til dit hønsehus.
Monter redekassen: Installer redekassen i et roligt og gerne mørkt område af hønsehuset.
Tilsæt redemateriale i form af f.eks. halm eller træspåner) i bunden af redekassen.
Forsvindingsreder
Der findes også forskellige forsvindingsreder på markedet. Det er redekasser til høns, hvor æggene falder ned i en skuffe, så snart ægget er lagt. Det sikre at æggene ikke går i stykker, bliver hakket i eller bliver beskidt. Hønsene har mindre tilbøjelighed til at blive skruk, hvis de lægger æg i forsvindingsredekasser, da de jo ikke ligger på æggene.
Udvendig redekasse
En udvendig redekasse er meget praktisk. Her kan du tilgå æggene uden at skulle ind i hønsehuset. Desuden optager en udvendig redekasse ikke plads i hønsehuset, så hvis det er et lille hønsehus kan det anbefales at etablere en udvendig redekasse.
Brug af en almindelig kasse
Man kan også bruge en eksisterende kasse som f.eks. en gammeldags ølkasse af træ. Det er dog en god ide at montere en 5 cm liste i bunden, så æggene ikke ruller ud og bliver beskadiget. Nogle bruger også en spand som ligger ned.
Hvor mange redekasser
Du skal bruge 1 redekasse pr. 5 høns. Mange tror at man skal have en redekasse pr. høne men 5 høns kan sagtens dele en redekasse. De går op i den på skift og lægger deres æg.
Hvis du søger svar på andre hønsespørgsmål så besøg høns.dk
Køb redekasser til høns